2 In Mig og mit liv i sus og dus

En 02-tals pige

“Alt er ikke så sukkersødt, som det ser ud”

IMG_9345

“Puha” må jeg nok hellere starte med sige.. det første år på universitet er overstået, og hvilken rutsjebane det har været! Jeg har ført dagbog det sidste år for at få et her-og-nu indblik i mine tanker og overvejelser.

Jeg har altid været en fighter lige fra fødslen (født 2 måneder for tidligt), men jeg kan virkelig også ødelægge mig selv for at kæmpe videre.. Jeg må ærlig indrømme, at jeg har knækket et par gange.. tja og måske mere til.. jeg er stærk, men jeg tvivler på mine egne evner, hvilket også er grunden til min tatovering: “La positivita apre tutte le porte – credi in te stessa”, som betyder, at positivitet leder mig frem, og jeg skal tro på mig selv. Det er svært, men ja jeg kæmper videre med at tro på mig selv trods en lille rasmus-modsat inden i mig.

Det er et længere indlæg i dag, men jeg anbefaler dig at komme igennem den ellers gå efter den lyserøde highlight, det er de gode guldkorn! 😉

Hvad er formålet med indlægget?

Jeg vil rigtig gerne pille de fine glansbillede ned, som der er på de sociale medier, hvor der spammes med 12-taller, måske et par 10-taller hist og pist.. men yeah you get the point!

I forbindelse med at pille glansbilledet ned, så synes jeg, det er fantastisk, at der er flere og flere bloggere, der viser den side af sig selv – den ægte og sårbare side – og jeg er inspireret til at gøre det samme. Den ærlig side af at gå på universitet. Inden jeg går rigtig i gang, vil jeg dog sige, at det selvfølgelig også er lærerig proces, og der er nogle fantastiske minder med dem for studiet, men jeg vil gerne vise den hårde side af dette. Det er måske heller ikke hårdt for alle, men det var det for mig.. og jeg har ingen tvivl om, at der er andre med samme følelse og forvirring, som jeg havde. Jeg vil også gerne forberede nogle af jer, som vil starte på universitet MEN ikke skræmme jer, men for at forberede jer.. so here we go:

 

Dagbog på godt og ondt

Mandag d. 24. August: Studiestart

Jeg har fået utrolig mange indtryk efter en vild og ubeskrivelig hyttetur. Der har været masser af sjov, hygge og nye venskaber – det er SÅ skønt med nye mennesker, men hold nu fest nu er jeg også ør i hovedet. Man skal jo være lidt på, når man er sammen med stadige fremmede mennesker .. så nu skal jeg vidst bare lige få slappet af.

Puha.. mange indtryk på kort tid. Jeg glæder mig til at komme i gang med det hele!

Tirsdag d. 13. Oktober: All that reading.. 

Så er det tid til at læse op på det, jeg ikke har fået gjort indtil videre… (6 timer senere)

Waauw, jeg kan hverken finde hoved eller hale i noget som helst. Det hele følges kaotisk. Jeg er så forvirret over, hvor mit fokus skal ligge, og hvad der er vigtigt.. Mine tanker flyver rundt – intet giver mening. Gad vide om det her studie overhovedet er mig??

Der er vist ikke noget, jeg ikke sætter spørgsmålstegn lige nu.. åh crap, nu begynder tårerne også! FANDENS – sådan burde jeg virkelig ikke bruge min efterferie.. men kan ikke lade være. Jeg er normalt ret positiv anlagt, men når jeg først ryger ned i dette store hul, så bliver jeg nemt siddende. Jeg må tage mig sammen og gøre noget .. andet! Flere tårer..

Søndag d. 18. Oktober: The optimist is back!

Så blev jeg vist lige en tand mere optimistisk end sidst. Hvordan gjorde du det, tænker du nok? YES, nu skal du høre. For det første tænkte jeg, at mine tanker skulle et andet sted hen end de satans lektier, så det endte faktisk ud i, at jeg tændte nogle sterinlys og lagde alt elektronik fra mig – og satte mig til at læse ”Få Ole Henriksens hjerne”. Jeg er som sagt ikke en læsehest, men waaaauw den fangede mig spot-on! Jeg kunne med det samme mærke Ole’s energi og positive sind igennem bogen, og  det havde kæmpe påvirkning på mig. Jeg tog mig sammen og sad fredag aften, og  jeg fik lavet en fin oversigt – ikke dybdegående, men DOG et overblik.

Lørdag d. 14. November: Det rigtige valg?.. 

Jeg føler, jeg er rundt på gulvet. Har jeg valgt den rigtige uddannelse? Bør en uddannelse gør mig så ked af det, som jeg er lige nu? Er jeg bare ikke egnet til universitet?

Der flyver tusinde af tanker igennem mit hovede for tiden. Jeg afleverede min første 24 timers eksamen forleden, og den har uden tvivl sat sine spor. Jeg har eksamensangst, men det plejer som regel at komme dagen inden eksamen, hvor jeg går psykisk ned og føler jeg intet kan – men det kom dog ikke denne gang.. troede jeg. Jeg oplevede for første min eksamensangst på dagen. Det var en forfærdelig følelse at sidde med en opgave og føle sig uduelig.

I dag sidder jeg igen med en masse tårer ned af kinderne – hvorfor nu det? tja, gid jeg havde svaret. Jeg føler mig fortvivlet og ikke tilpas. Jeg er kommet bagud i læsning og føler, at der er langt vej endnu… hvilket der er. Efter mit arbejde til kl. 16:00, havde jeg regnet med at sætte mig ned og læse, når jeg kom hjem – hvad skete der? En masse overspringshandlinger. Så nu sidder jeg her og skriver i min dagbog. Lige nu føles det hele som et stort hul, hvor jeg intet kan se og skabe mening med.

Det bliver forhåbentlig en bedre dag i morgen..

IMG_8968

 

Lørdag d. 5. december: Karakterne er kommet! 

Åh gud, så er karakterræset i gang. Min FB-notifikationer er proppet med svar inde på HA-psyk-gruppen. Jeg er i gang med afslutte et personlig træningsforløb med en veninde, og så står den ellers på fødselsdagsfest senere. Flere og flere fra studiet spørger mig, hvordan det er gået, og jeg har jo ingen idé og havde ikke tænkt mig at tjekke før, jeg kom hjem fra fødselsdagen – sent om aften. En af pigerne fra studiet, som var blevet en god veninde, som bl.a. hjalp mig meget igennem første eksamen. Vi tjekkede også hinandens 24-eksamens tekst, inden de blev sendt afsted. Jeg synes simpelthen, at hendes opgave var LANGT bedre end min. Så da hun skriver til mig, at hun har fået 4, så er jeg sikker på, at jeg ligger på et 02-tal. Men jeg havde forberedt mig på, at jeg ville ende med det, da jeg har fra starten prøvet at give mig selv lov til at bestå med 02 uden dårlig samvittighed. Jeg kommer hjem og mærker, at det kribler i hele kroppen over at få at vide, hvad karakteren byder på. Men ja, jeg logger ind mens kæresten er ved min side og meget støttende sidder og glor fjernsyn imens.. men jeg ser karakteren 7 og tror ikke mine egne øjne. Jeg er ekstatisk og nærmest lykkelig et split sekund.. hold nu fest, jeg hoppede op og gentag flere gang: det er løgn.. det er da løgn. Ja et 7-tal er fint, men for mig føltes det som et 10-12 tal.

Grunden til denne tankegang er grundet min tidligere underviser, Henrich, som snakkede om referencepunkt (bare rolig, du kommer til det (fremtidige HA(psykere)) og hvordan psykologien spiller ind fx 

En økonom siger, at et 7 tal er et 7 tal

En psykolog kigger anderledes på det fx vi antager, vi har en pige, som stræber efter 12-tallet (12-tals pigen)Vi har også en 02-tals dreng, som bare skal over linjen og bestå. Begge personer får et 7-tal, men udkastet fra dem er forskellige:

12-tals pigen bliver skuffet
02-tals drengen bliver rigtig glad.

Da dette eksempel blev fremlagt af vores underviser begyndte min hjerne at boble derud. Det var da en smart og fantastisk måde, at man kan sikre sig et gladere-jeg! Det er dog svært at vende sine tanker fra – øv dig, bliv bedre og vær den bedste til faktisk at sænke kravene. Det har haft stor indvirkning på mig, selvom eksamensangsten stadig er gældende, og at jeg prøver så godt, jeg kan. Jeg bliver bare knap så skuffet, når jeg får en karakter, som jeg kunne førhen.

Jeg kan stolt sige, at jeg er en 02-talspige
#LPenergiboost #02talspige

Tankegangen med “02-tals pigen” har fået mig langt og lagt et mindre press på mig og min eksamensangst. Jeg har ikke fået 02 endnu, men jeg er klar til det, når/hvis det sker.

Onsdag d. 20. Januar: Eksamensdagen 

Åh jeg har det dårligt i kroppen, jeg føler mig ikke parat endnu, men sidste eksamen skal overstås i dag – det bliver helt fantastisk, men lige nu kan kroppe mærke al min nervøsitet. Jeg går ind af døren, hvor min studiekammerat står og venter på mig. Vi er begge helt oppe og køre, og vi føler, vi har glemt alt.. åh gud. Vi er kommet en time før tid og stemningen er ikke rar – vi når at se 3 mennesker, der kommer grædende ud.. det tegner ikke godt..

Vi er fire i en gruppe, der har lavet eksamensopgave, hvor jeg er nummer tre i rækken. De første kommer ud med et 02 og et 4-tal. Mit eneste mål er bare at bestå, da jeg ikke vil ind til en reeksamen. Jeg kommer derind og trækker vejret dybt og prøver at udvise overskud og selvtillid. Jeg kommer ind i et rum, hvor der sidder to mennesker, jeg aldrig har set før,  men jeg klinger hurtigt med Knudsen (yes ham, der har skrevet bøgerne fra vores pensum.. intimiderende ja tak). Vores snak bevæger os over i blandt andet fitness og rygning i forhold til kortsigtede og langsigtede mål, det bliver næsten helt behageligt. Jeg kommer ud med en følelse af, at det er gået fint. Jeg kommer ind igen, hvor de forklarer, at jeg har fået 7 – som jeg er utrolig glad for! Knudsen nævner, at hvis jeg havde været mere præcis/skarp i mine besvarelser kunne jeg være kommet op på et 10-tal. Jeg var simpelthen så lykkelig over 7-tallet, og så at jeg kunne komme op på et 10-tal, hvis jeg havde mere præcis gjorde mig utrolig glad.

Jeg sidder dog tilbage med følelsen om, det var hele rutsjeturen værd.. jeg har brugt ufattelig mange tårer, kræfter og tid på at læse op, hvilket næsten har smidt mig ud over mine egne grænser. Vi er desværre også startet på 2. semester, inden vi har afsluttet 1. semester, hvilket jeg ikke synes er i orden. Det gør også, at jeg allerede er bagud , fordi jeg har prioriteret mine afsluttende eksaminer øverst.

2. Semester

Tirsdag d. 2 februar: Bagud igen.. 

Tingene går stærkt, vi er allerede videre med .. ja det ene og det andet. Jeg er rundtosset. Jeg har haft det godt indtil nu.. men tårerne triller ned af mig, det er næsten ustyrligt. Jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg er så ked af det – men det hele føles lidt kaotisk. Jeg er langt bagud med læsning, da vores semester startede inden, vi afsluttede vores 1 semester.. fuldstændigt uforsvarligt.. Jeg tænker nogle gange, om De med vilje tester os og skiller fårene fra bukkene. Min krop har brug for ro, hvilket den ikke har fået siden.. ja jeg startede. Jeg synes, at fagene er interessante, men skal man virkelig komme ned på et plan, hvor man flere gange bryder psykisk ned.. er det mening? Er det en test på det virkelige liv?

Tja jeg ved det snart ikke mere, men jeg føler mig fortabt nu.. (igen)

Efterfølgende periode: Opsummering 

Da mit 2. semester også var fyldt med en masse forvirring var der ikke den store tid til dagbog – men igen – det har været en god tid, hvor jeg fik knyttet mig til nogle af de skønneste piger for studiet, hvilket jeg er taknemmelig for. Men ja det er en hård tid og man kommer ud i pressede situationer, hvor man er i tvivl mange gange – men du skal vide, det er IKKE unormalt..

Jeg synes ikke, at universitet er nemt, som nogle påstår. Det er en hård kamp, men du må finde din styrke til at køre videre og udnyt dine ressourcer – om det er træning, veninder, din mor eller måske arbejdet. Jeg er spændt på 3. semester for at se, om jeg er mere mentalt klar på universitetet end jeg var første år – jeg vil holde jer opdateret, og tak fordi I følger med! 

IMG_8577

De bedste tanker 
LP 

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Eksamensangst – LPFitness
    5. januar 2017 at 13:37

    […] Flere episoder forekom, hvilket udviklede sig til et besøg hos psykologen på skolen, hvor vi snakkede om eksamensangst, og hvilke metoder jeg kunne prøve at forsøge mig med.. Trods for gode råd har jeg stadig ikke fundet en løsning, jeg har dog ændret min tanke stil, hvilket faktisk har fået mig ret langt! Min eksamensangst har jeg stadig og forsvinder nok aldrig, men min tankebane har klart fået mig langt. Læs om det i dette indlæg. […]

  • Reply
    My Journey – LPFitness
    27. februar 2017 at 22:01

    […] indlæg til dato), menstruationsfaser (masser af sjove illustrationsbilleder), 02-tals-pige (mit bedste indlæg til dato) og bl.a. mit seneste indlæg om mit første besøg på Wulff og […]

  • Leave a Reply