1 In Mig og mit liv i sus og dus

Mig og mine strækmærker


Velkommen til mit første grænseoverskridende indlæg

FullSizeRender

Jeg har i en længere periode fulgt med hos Fie Friedrichsen, og hun er en inspirerende pige med en masse erfaring i bagagen. At gennemgå en transformation fra 140 til 70 kg må være en vild og ikke mindst hård rejse. Min opmærksomhed blev for nylig fanget af hendes opslag, hvor hun trods for ar og strækmærker, som hun tidligere udtrykker som “tigerstriber”, lægger et billede op af sig selv i bikini, hvor hun selv beskriver:

Der er åbenbart meget i vejen med mig og meget at skamme sig over! Eller vent .. NEJ DET ER DER FAKTISK OVERHOVEDET IKKE! Det samfundet og mærkelige idealer der er noget i vejen med. Vi skal ha’ nuanceret hvad “ideelt” er, men indtil det er blevet mangfoldigt og nuanceret nok, så skaber jeg mig mit EGET ideal – og det er ikke en bestemt krop, men derimod GLAD FOR MIG SELV! Dét må være det nye ideal!”

 

  1. For det første: SÅDAN FIE! Hvor er det bare dejligt med et ærligt og vigtig emne, du tager fat på – det er absolut på tide 🙂 Jeg vil gerne være med til at understrege, at det nye ideal må være at være glad for sig selv – sikke et fantastisk ideal! Om man er stor, lille, fregnet eller ej, så handler det om at være glad for lige præcis, hvem du er! og den er jeg med på 😉
  2. For det andet er jeg vild med fortolkningen af strækmærker som tigerstiber – gud hvor er jeg bare tosset med det!  MEN så røg opmærksomheden lige tilbage til mig.. men hvad med mig? Jeg har også strækmærker, men har på ingen måde været igennem en sej kamp mod kiloerne.. Er mine strækmærker så réelt set ikke tigerstriber??

Ja så kom idéen til dette blogindlæg, hvor jeg gerne vil forklare min historie for mine strækmærker – og måske få muligheden til at nå ud til jer med strækmærker uden nogen kamp bag sig – og sige til jer, at det er også helt okay.

 

 

Hvorfor har jeg strækmærker?

IMG_9658

Fra siden ved måsen

Jeg har to historier, jeg heller må fortælle jer for at komme hele vejen rundt. Vi skal tilbage til puberteten, hvor det hele gik løs.. Jeg har altid været en forholdsvis lille nips, men så ramte puberteten – Jeg håbede, at pubeteten ville vise sine første tegn ved brystpartiet, men næh nej, den slog hårdt på både mås og ben. Det gik simpelthen bare for stærk for min lille krop, som åbenbart ikke er særlig elastisk.. så ja det resulterede i største delen af mine strækmærker i dag på både læg, hele baglåret, forlår og ja hele måsen! De er tilgengæld blevet pænere med årene, hvor de har

FullSizeRender-1

Mit baglår

fået det klassiske hvide look. Til trods for – som du måske selv kender – at folk siger, at man ikke kan se dem, så kan man i hvert fald godt selv se dem, selvom de er hvide.. MEN det gør ingenting for det er bare en af livets finurligheder og kroppens respons på hurtig udvikling.

 

 

Jeg er glad for den person, jeg er – og ingen strækmærker skal bremse mig for at vise verden, hvor sej og sød jeg er – oh yes I said it! Selvtillid er den bedste charme, man kan have og den har helt klart båret mig igennem mange forhindringer.

Nå men videre til næste del af historien.. jeg har også strærkmærker på ryggen som på mystisk vis kom efter jeg fik et anfald efter livmoderhalskræftvaccinen. Efter vaccinen skulle jeg vente 5-10 minutters tid, før jeg måtte gå – jeg mærkede kort tid efter en ubehag i kroppen og vågnede ved det næste ved et adrenalin skud i siden samt min overlæge og sygeplejerske var over mig, mens jeg rystede uhæmmet efter krampeanfald. Efter nogle dage spottede jeg pludselig nogle strækmærker på ryggen, som jeg aldrig har haft før.. så ja hvordan de er kommet, det er et godt spørgsmål? Hvilket også kan siges om mine strækmærker over albuen.. amen altså nu må det gerne stoppe med alt det mystik 😉

FullSizeRender-2

 


NÅNÅ nu til en pointe efter den lange smøre, I lige har læst jer igennem: hvor cheesy det end lyder, så er der altså noget om at elske sig selv, som man er. Vær med til at skabe et det nye idealbillede af at elske sig selv og være vild med den, man er #vildmeddenjeger #Barestrækmærker #Detnyeideal

 

MEN MEN Selvfølgelig er jeg ikke lykkelig for min strækmærker og ser dem heller ikke som seje tigerstriber eller som noget cool – tværtimod, men vi har alle noget, vi kæmper med og vil ændre. Og TJA nogle gange tror jeg bare, det handler om at se mere positivt og alsidigt på det – det er jo bare strækmærker, og du er absolut ikke den eneste. Du skal i hvert fald vide, at jeg er med dig – og strækmærker er måske ikke det flotteste i verden, men hey, så er du i det mindste en dejlig person!


Og tusind tak til Fie for inspiration til dette indlæg! Lad os inspirere hinanden noget mere 
#LPenergiboost 

IMG_0019

De bedste tanker
LP

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    LPFitness
    27. februar 2017 at 21:47

    […] men derudover skal I også have muligheden for at få et indblik i mit personlig jeg for eksempel: strækmærker (puha, stadig mit mest grænseoverskridende indlæg til dato), menstruationsfaser (masser af sjove […]

  • Leave a Reply